Jeg er kørt videre fra Garda søen, med retning mod Venedig. Inden jeg kommer så langt har jeg valgt at gøre at stop ved Verona, hvor jeg regner med at blive en nat eller to inden jeg kører videre.
Dagen i dag har været super varm. med temperaturer omkring de 30 grader det meste af dagen. Så bliver det lige pludselig svært at lave meget andet end bare at dase i skyggen:) Heldigvis bliver det koldere i morgen, så jeg kan komme ind og se Verona.
Jeg er også så småt ved at have fået stykket en plan for de næste 3-4 uger sammen. I første omgang skal jeg have oplevet noget af italien, jeg kører som sagt snart imod Venedig. Derefter regner jeg med at køre et stykke ned af østkysten, hvor langt ved jeg ikke endnu. Jeg regner også med at få besøgt Firenze, Pisa, Monterosso al Mare og sidst Milano, inden jeg forlader Italien. Derefter vil jeg igennem Schweiz, med retning Paris og Louvre, hvor jeg regner med at bruge en uges tid.