I år er den klassiske danske jul skiftet ud med 15-20 graders varme, klatring og fællesmad.
Jeg er rejst til Spanien med Kristin og Kristoffer for at fejre jul langt væk fra kolde Danmark. Istedet er vi taget på klatre ferie i El Chorro, et sted jeg har været ofte på det sidste, og hvor rygtet sagde at julefejringen var magisk.
Indtil videre taler rygterne sandt, efter 3 hektiske køkkentimer var alle retterne til fælles middag klar; lidt af hvert fra alle de kulinariske hjørner. Super udvalg, super lækkert.
Nu sidder vi og slår mave efter maden. Om lidt er der fælles film. Jeg håber du har det godt hvor end du læser det fra og at du får en fantastisk jul!